Oplever du at bliver udfordret de samme steder i dit liv gang på gang? Som feks….

At din chef ikke lytter til dig.

At ex’en ikke respekterer dit nej.

At kæresten ikke giver dig opmærksomhed nok.

At du altid er hjælpsom men der ikke er nogen der hjælper dig.

Når vi møder noget der føles svært prøver vi rent instinktivt at få det til at gå væk asap. Fordi det har ramt et sted i os som ikke er helet og som føles farligt for os at mærke. Og for at beskytte os vælger vi ofte en af følgende udveje, enten trækker vi os for at undgå at der opstår et skænderi eller også går vi i forsvar for ikke at tabe ansigt.

Det skøre er at vores reaktion, uanset om vi trækker os eller forsvarer os, bliver en stor omvej væk fra det vi ønsker os allermest. At blive accepteret for den vi er.

Så næste gang du får lyst til at trække dig eller forsvare dig. Så prøv og stop op og spørg dig selv – hvordan kan jeg se det her anderledes? Vær nysgerrig og prøv at vende dit dilemma om.

Er det din chef der ikke lytter til dig – eller er det i virkeligheden dig selv der glemmer at lytte til dig og udtrykke det?

Er det ex’en der ikke respekterer dit nej – eller er dig der glemmer at respektere dine egne grænser?

Giver du dig selv opmærksomhed nok i dit forhold? Og husker du at støtte og hjælpe dig selv i løbet af dagen?

Når du tør prøve at gøre noget andet end det du plejer får du mulighed for at skabe et nyt resultat. Men bliver du ved at gøre det samme og spille den samme “det er synd for mig” plade bliver det også ved med “at være synd for dig”.

 

Kærligst Lisbett