wheat-field-1081803
Blog

Har du svært ved at falde til ro? Prøv min guidede “Godnat afspænding”.

Du fornemmer nok at jeg er ret glad for meditationer. Særligt de guidede, som hjælper mig til at finde tilbage til mig selv, når hverdagen  løber lidt for stærkt.

En guidet meditation er rigtig god hvis du er nybegynder indenfor meditation. Den fortæller dig, som navnet antyder, alt hvad du behøver at gøre. Og det kan tage presset af for, om du nu gør det helt “rigtigt“. Du skal simpelthen bare slappe af og lytte.

Jeg har lavet en “Godnat afspænding” der hjælper dig med at skrue ned for tankestrømmen, når du skal sove. Forbered dig på at gå ud som et lys og husk at stille vækkeuret inden du trykker play.

Bare klik på coveret når du er klar.

Skærmbillede 2016-09-03 kl. 10.48.29

Sov dejligt,

Lisbett.

Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og modtage mine bedste tips og tricks til hvordan du får mere fred og glæde med dig selv og dem du holder af + et abonnement på LIFTYOURMIND Magazine som udkommer 4 gange årligt. Tilmeld dig her.  (Jeg lover ingen spam, kun brugbart og opløftende indhold. Du kan selvfølgelig afmelde dig til hver en tid).

LIFTYOURMIND Magazine – med alt det som støtter dig til et liv i balance læs det her. 

Related posts
Er du klar til at slippe forsvaret og møde kærligheden?
20. marts 2017
Jubiiii – “Fred begynder med mig” er blevet bestseller!
9. november 2016
Møder du de samme udfordringer igen og igen? Sådan kommer du fri…
28. september 2016
wood-691629
Blog

Husker du at sige hvad du har brug for? Eller venter du på at den anden opdager det…

Jeg tager stadig mig selv i det ind imellem. Og det er særlig typisk for os der er vokset op som de lidt stille velopdragne børn. Som hele vores opvækst har høstet anerkendelse på at være søde og smilende og nemme at omgåes. En anerkendelse og opmærksomhed vi dengang tolkede som kærlighed og nu stadig ubevidst lever efter.

Gennem livet er vi blevet top trænet i at sætte vores egne behov til side for andres. Og det betyder at vi har rigtig svært ved at sige hvad vi egentlig godt kunne tænke os. Fordi vi tror at vi skubber de andre væk, når vi siger det. Og aller inderst inde er bange for ikke at være elsket.

Men vi har jo stadig alle vores behov – og hvad gør vi så med dem? De forsvinder jo ikke bare sådan. Defor finder vi andre veje til at få det vi gerne vil have. Og det kan vi bl.a. gøre gennem kontrol og manipulation. Mere eller mindre tydeligt selvfølgelig – alt efter hvor tålmodige vi er. Vi kan bruge skyld og skam, vi kan ofre os eller vi kan trække os og lukke helt af for den anden – der er mange opslidende måder at gøre det på.

Kender du det? Jeg gør!

Og jeg kan virkelig ikke li mig selv, når jeg falder ned i det gamle mønster og vælger den besværlige omvej, frem for bare at melde klart ud og sige hvad jeg kunne tænke mig. Jeg føler mig falsk og udspekuleret og værst af alt, meget langt væk fra mig selv.

Falder du også i fælden ind imellem, så prøv næste gang du mærker modet svigte, at stoppe op og give lyd!

Du kan jo begynde i dag. Og så øve dig i løbet af ugen. Jeg lover at du vil føle stor lettelse når først du kommer igang og dit liv bliver så meget nemmere. Du vil også føle dig stærkere fordi din nye handling styrker troen på dig, din integritet og det er den mest kærlige handling du kan gøre for dig selv og den anden.

Det skøre er at vi ofte har lavet en historie om at vi viser den anden hensyn ved at pakke vores ønsker ind til ukendelighed. Men det mest hensynsfulde er når du er ærlig og tydelig. Du elsker sikkert også når andre er tydelige overfor dig, det føles trygt og nemt at navigere i, fordi du ved hvad du har at gøre med og I undgår misforståelser.

Og hvordan forholder du dig egentlig til den anden, når du går rundt med en skjult agenda og afventer at han eller hun fanger den? Højest sandsynligt utålmodig, afventende, mut, fordømmende og irritabel. Og det gør dig lukket og skaber afstand mellem jer og det er så fjollet – for det er jo præcis det modsatte du ønsker!

Når vi ikke får luftet ud i vores behov undervejs, ender de tit med at komme ud som en kæmpe eksplosion der vælter den anden helt uforberedt omkuld. Og får dig til at sidde tilbage med en nagende følelse af dårlig samvittighed.

Hvis du er bange for at melde dit ønske ud, så husk på, at når du er ærlig, så giver du også den anden mulighed for at være det. Og ligesom at du har ansvar for at sige ja tak og nej tak, har din modtager samme ansvar.

Så prøv at være dig selv i dag –  autentisk og tydelig og mød den anden i øjenhøjde – det fortjener I begge to. Og du vil opleve at jeres relation vokser og bliver stærkere og mere kærlig.

Giv lyd og nyd friheden!

Kærligst,

Lisbett.

Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og modtage mine bedste tips og tricks til hvordan du får mere fred og glæde med dig selv og dem du holder af + et abonnement på LIFTYOURMIND Magazine som udkommer 4 gange årligt. Tilmeld dig her.  (Jeg lover ingen spam, kun brugbart og opløftende indhold. Du kan selvfølgelig afmelde dig til hver en tid).

LIFTYOURMIND Magazine – med alt det som støtter dig til et liv i balance læs det her. 

Related posts
Er du klar til at slippe forsvaret og møde kærligheden?
20. marts 2017
Jubiiii – “Fred begynder med mig” er blevet bestseller!
9. november 2016
Møder du de samme udfordringer igen og igen? Sådan kommer du fri…
28. september 2016
diver-1081987
Blog

Sidder du fast? Hør her hvordan du slipper fri!

Når vi føler os fastlåst i en situation og ikke tør gå efter det som vi ønsker os allermest, har det sjældent at gøre med at vi ikke er gode nok, dygtige nok eller ikke fortjener det. Vi er bare blevet bange for at det ikke kan lade sig gøre. Det kan føles som en stor knude i maven og få dig til at sidde fast i dyndet i dage, uger og år. Det føles som at du står på vippen klar til at springe…og så fortryder og kravler ærgerlig tilbage ned af trappen. Uforløst.

Det som står i vejen er historien du fortæller dig selv. Historien om at det nok ikke vil gå alligevel. Din hjerne finder eksempler frem på lignende situationer hvor du ikke nåede i mål, som bekræfter dig i at du hellere må blive hvor du er. Det er en form for sikkerheds adfærd som vi rent instinktivt tror beskytter os mod farer. Men desværre holder den os tilbage fra alt det fantastiske der er lige foran næsen på os. Og vi ved det jo godt! Og det gør det bare endnu mere ulideligt!!!

Det ligger der og nager i underbevistheden. Og du mærker det måske som en irritation i kroppen som du prøver at skubbe væk, med Netflix eller andre overspringshandlinger. Det gør dig trist og i dårligt humør fordi du har givet op på dig selv og din drøm.

Men hov! Det behøver du slet ikke!

Her er tre trin til hvordan du kan få det du ønsker dig til at ske, slippe af med ubehaget og vinde din integritet og dig selv tilbage.

1/ Begynd med at se på hvad det er der står i vejen for det du ønsker dig. Hvad er det der gør at du ikke går efter det? Lav en brainstorm og find så de tre største forhindringer. F.eks. Jeg har ikke tid/råd etc. Jeg er ikke klar (Den er god! …og nok den mest brugte undskyldning). Timingen er ikke rigtig lige nu. Jeg er i tvivl om det overhovedet er det jeg skal. Du føler dig sikkert dybt forvirret og har fuldkommen mistet din dømmekraft – tro mig jeg kender det!

2/ Bliver dit ønske ved med at ligge og larme i baggrunden, kan du være sikker på at det vil dig noget. Og bare rolig – når først du har fået undersøgt om din historie virkelig er sand, bliver det hele meget sjovere!

Prøv nu at vende dine tre største forhindringer om til det modsatte. F.eks. ”Jeg har ikke tid ” til ”Jeg har tid” og find så tre virkelige eksempler på at du har tid (bare tag dig god tid ; ) Eks. Jeg har tid hvis jeg nøjes med at se serier to gange om ugen. Jeg kunne stå en time tidligere op og få mere tid. Hvis jeg bad om hjælp til at få malet lejligheden færdig ville jeg få meget mere tid. Du vil se at du faktisk har masser af tid, hvis bare du prioriterer og planlægger den.

3/ Mit sidste og mest effektive råd er: Just do it! For skulle det vise sig at være helt galt så er det jo ikke værre end du kan vælge igen. Og mest ærgerligt er det hvis du går og holder din drøm nede pga en gammel historie som slet ikke er sand for dig længere.

I går gjorde jeg noget jeg ikke i min vildeste fantasi havde troet jeg ville turde – jeg dansede for “åben skærm” i joggingbukser uden at trække maven ind. Måske så du det ligesom de 500 andre på Facebook. Måske tænkte du – og hvad skal hun så bruge det til? Tja, jeg fik det største grineflip og en følelse af at der ikke er noget som helst jeg er bange for – når bare jeg slipper mine historier om hvad jeg kan, må og skal.

Jeg håber du får en skøn weekend med mod til alt det du ønsker dig!

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag mine bedste tips og tricks til hvordan du får endnu mere fred og glæde med dig selv og dem du holder af + LIFTYOURMIND Magazine som udkommer 4 gange årligt. Tilmeld dig her.  (Jeg lover ingen spam, kun brugbart og opløftende indhold. Du kan selvfølgelig afmelde dig til hver en tid).

LIFTYOURMIND Magazine – med alt det som støtter dig til et liv i balance læs det her. 

Kærligst, Lisbett.

Related posts
Er du klar til at slippe forsvaret og møde kærligheden?
20. marts 2017
Møder du de samme udfordringer igen og igen? Sådan kommer du fri…
28. september 2016
Går det for hurtigt? Kom helt ned i gear på bare 10 minutter.
11. september 2016
Meditationer

MORGEN

Tit er vores morgener som et forhindringsløb på tid. Prøv at stille vækkeuret til ti minutter før
du normalt står op, og begynd din dag med en meditation under dynen i sengen.
Du vil mærke større overskud allerede første dag og efter fyrre dage vil din krop have lært det nye spor.
Hvis ikke du når meditationen som det første når du vågner, så tag den så snart du har et roligt øjeblik,
inden du bevæger dig videre ud i dagen.

Meditationer

ACCEPT

Accept meditationen træner dig i at mærke dine følelser, i stedet for at skubbe dem væk. Jeg guider dig til at blive med følelsen og trække vejret ind i den. Du vil opleve stor frihed når du tør være med det der er.

Meditationer

PULS

Hvis meditation er nyt for dig, så vil denne enkle udgave være en perfekt start. Praktiser den på dage hvor du har brug for at sænke pulsen og genskabe fred og ro inde i dig.

Meditationer

GODNAT

Kører tankerne i ring og har du svært ved at falde til ro når du skal sove? Denne afspænding vil sende dig direkte i drømmeland!

VLOG

Er du træt af at jagte kærligheden?

Her er opskriften på hvordan du finder den – og vejen er kortere end du tror.

Allerede tidligt i barndommen kodes vores underbevidsthed med mindsettet – “Jeg skal reddes for at få et lykkeligt liv”.

Vi kan godt grine af det. Men selvom vores fornuft siger os noget andet. Holdes der liv i vores “redningshistorie” gennem medierne, hjerte smerte musik, og kærlighedsfilm som Pretty Woman og Bridget Jones.

Desværre gør det os manipulerende og kontrollerende i vores kærlighedsforhold, hvor vi gør alt for at fastholde kærligheden så vi kan føle os trygge.

Måske kender du mønsteret hos dig selv. Hvis du gør, så får du her tre gode værktøjer til hvordan du kommer fri og kan møde kærligheden helt uden julelege.

Den blev lidt lang i dag : ) Så send mig en mail med “JA TAK” – til info@liftyourmind.dk – hvis du kunne tænke dig at få mine værktøjer sendt som en pdf i din inbox. Du vil samtidig tilmelde dig mit ugentlige nyhedsbrev med tips og tricks til en hverdag med mere fred, ro og glæde.

Related posts
Er du klar til at slippe forsvaret og møde kærligheden?
20. marts 2017
Jubiiii – “Fred begynder med mig” er blevet bestseller!
9. november 2016
Møder du de samme udfordringer igen og igen? Sådan kommer du fri…
28. september 2016
VLOG

Står du i vejen for dig selv og dine drømme?

Kender du til at sidde fast i noget der ikke føles rigtig længere? Og bliver du ved med at finde på undskyldninger overfor dig selv, der gør at du ikke når i mål?

I denne uges videoblog giver jeg dig tips til hvordan du kan komme fri og finde modet til at følge din drøm.

Her får du en hurtig opsumering:

1/ Bliv stille og lyt til dig selv. Først når du tør være ærlig over for dig selv og stole på din intuition, kan du høre hvad det virkelig er du drømmer om. Få kontakt til din intuition ved at meditere, lave yoga eller gå en tur.

2/ Når du har defineret dit ønske vil du se hvordan tingene bare sker omkring dig, og se ledetråde dukke op og vise dig vej til hvad dit næste skridt skal være. Der er ikke noget hokus pokus over det, selvom det kan føles sådan. Det handler bare om at du møder det som du har dit fokus på.

3/ Det næste og allervigtigste skridt der skal til, er dit kommitment. Aftal med dig selv, at du hver dag, tager et lille skridt i den rigtige retning. Skriv en liste over alle de positive ting du vil opnå ved at tage dit nye valg. Gør det til en vane at læse listen for dig selv hver aften og hver morgen i en periode. Det hjælper dig til at holde fokus på dit mål og gøre det til virkelighed.

Jeg håber du kan bruge det. Ha en skøn uge!

Vi ses.

Lisbett

Related posts
Er du klar til at slippe forsvaret og møde kærligheden?
20. marts 2017
Jubiiii – “Fred begynder med mig” er blevet bestseller!
9. november 2016
Møder du de samme udfordringer igen og igen? Sådan kommer du fri…
28. september 2016
VLOG

Få smilet tilbage på få minutter

Hej og velkommen til denne uges videoblog. Min allerførste!

I dag vil jeg dele 3 af mine yndlings værktøjer til at vende dit humør.

Når du bruger dem, lover jeg at du vil gå det sidste stykke gennem januar, med et stort smil om munden.

Du kan bruge idéerne hvor end du er, på arbejdet, under bruseren eller i køen i Irma. Og det vil ikke tage dig mere end få minutter før dit gode humør er tilbage.

Jeg bruger selv værktøjerne dagligt og de virker hver gang! På ingen tid er glæden og min indre fred tilbage. Og jeg ser masser af muligheder omkring mig – i stedet for begrænsninger.

Se videoen og få mine tips til hvordan du slipper ud af januars kolde tåger og mærker glæden boble livligt i kroppen igen.

Jeg håber du kan bruge det!

Lisbett

Related posts
Er du klar til at slippe forsvaret og møde kærligheden?
20. marts 2017
Jubiiii – “Fred begynder med mig” er blevet bestseller!
9. november 2016
Møder du de samme udfordringer igen og igen? Sådan kommer du fri…
28. september 2016